Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 18:13-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild?

14. Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.

15. Hvis din ven forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det under fire øjne. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så har du fået din ven tilbage.

16. Hvis ikke, skal du tage en eller to andre med dig, for enhver sag skal afgøres på to eller tre vidners udsagn.

17. Hvis han stadig ikke vil høre på dig, skal du indbringe sagen for menighedens ledelse. Hvis han heller ikke vil høre på dem, bør du se på ham som en, der står uden for menigheden.

18. Det siger jeg jer: Det, I sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, I åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.

19. Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen gøre for jer.

20. For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.”

21. “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. “Er syv gange nok?”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 18