13. Så blev disciplene klar over, at det var Johannes Døber, han talte om.
14. Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus.
15. “Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. “Han er månesyg, og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald.
16. Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”
17. “Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. “Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.”
18. Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.
19. Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: “Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
20. “På grund af manglende tro,” svarede Jesus. “For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‘bjerg’: ‘Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.
21. Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”
22-23. Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: “Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det.