7. Disciplene snakkede sammen om, at det nok var, fordi de havde glemt at tage brød med.
8. Jesus var godt klar over, hvad de hviskede sammen om. “Hvor er jeres tro dog lille!” sagde han. “Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med?
9. Har I stadig ingenting forstået? Har I helt glemt de 5000 mennesker, som jeg bespiste med fem brød? Og alle de kurve fulde af brødrester, der blev tilovers?
10. Eller de syv brød til de 4000 og alle de kurve med mad, der blev tilovers?
11. Hvordan kan I så tro, at jeg tænker på, om vi har brød nok? Nej, I skal være på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.”
12. Så gik det op for dem, at det ikke var den bogstavelige surdej, han advarede dem imod, men farisæernes og saddukæernes lære.
13. Jesus og disciplene gik nu nordpå til det distrikt, hvor byen Cæsarea Filippi ligger. Så spurgte han dem: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?”
14. “Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. “Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.”
15. “Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”
16. Simon Peter svarede: “Du er Messias, Guds egen Søn!”
17. “Simon, Jonasʼ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, “for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig!
18. Derfor siger jeg til dig: Du skal hedde Peter, og på den klippegrund vil jeg bygge min menighed. Djævelen vil aldrig kunne få magten over den.
19. Jeg vil give dig autoritet i Guds rige. Det, du sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, du åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.”
20. Derefter advarede han disciplene imod at fortælle nogen, at han var Messias.
21. Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag ville blive oprejst fra de døde.
22. Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. “Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. “Det vil aldrig ske for dig.”
23. Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: “Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”