Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 16:14-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. “Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. “Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.”

15. “Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”

16. Simon Peter svarede: “Du er Messias, Guds egen Søn!”

17. “Simon, Jonasʼ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, “for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig!

18. Derfor siger jeg til dig: Du skal hedde Peter, og på den klippegrund vil jeg bygge min menighed. Djævelen vil aldrig kunne få magten over den.

19. Jeg vil give dig autoritet i Guds rige. Det, du sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, du åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.”

20. Derefter advarede han disciplene imod at fortælle nogen, at han var Messias.

21. Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag ville blive oprejst fra de døde.

22. Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. “Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. “Det vil aldrig ske for dig.”

23. Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: “Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 16