Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 14:28-36 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

28. Straks råbte Peter tilbage: “Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.”

29. “Kom!” sagde Jesus.Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus.

30. Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.“Herre, red mig!” råbte han.

31. Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. “Din tro er lille,” sagde Jesus. “Hvorfor blev du usikker?”

32. Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig.

33. Alle i båden faldt på knæ for Jesus. “Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de.

34. De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret.

35. Jesus blev straks genkendt af de lokale folk, og de sendte bud til hele omegnen om, at Jesus var kommet. Derfor kom man med alle de syge.

36. De bønfaldt ham om bare at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev helbredt.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 14