14. Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.
15. Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. “Det er ved at blive sent,” sagde de, “og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.”
16. “Det er ikke nødvendigt,” svarede Jesus. “I kan give dem noget at spise!”
17. “Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” svarede disciplene.
18. “Godt! Kom med dem!” sagde Jesus.
19. Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden.
20. Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve.
21. Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.
22. Jesus gav straks disciplene besked på at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort.
23. Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede.
24. Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.
25. Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet.
26. Da de så en skikkelse komme gående hen imod dem, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.
27. Men Jesus råbte til dem: “I skal ikke være bange—det er mig!”
28. Straks råbte Peter tilbage: “Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.”
29. “Kom!” sagde Jesus.Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus.
30. Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.“Herre, red mig!” råbte han.
31. Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. “Din tro er lille,” sagde Jesus. “Hvorfor blev du usikker?”
32. Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig.
33. Alle i båden faldt på knæ for Jesus. “Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de.
34. De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret.