Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 13:50-58 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

50. De onde bliver kastet i ildovnen, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.”

51. “Forstår I nu billederne?” spurgte Jesus. “Ja,” svarede disciplene, “det gør vi.”

52. Så tilføjede han: “Hvis en skriftlærd lader sig oplære i Guds riges principper, kan han sammenlignes med en mand, som har både nyt og gammelt at tage frem fra sit forråd.”

53. Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene

54. og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: “Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om?

55. Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas.

56. Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?”

57. Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: “Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.”

58. På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 13