44. Jesus fortsatte: “Med Guds rige er det som med en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt skatten og blev så glad, at han straks dækkede den til igen og solgte alt, hvad han ejede, for at kunne købe den mark.
45. Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler.
46. En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe den.”
47. Jesus kom med endnu et billede på Guds rige. “Når et vod bliver lagt ud i søen og trukket gennem vandet, kommer der alle slags fisk i nettet.
48. Efter at nettet er trukket op på stranden, fyldt med fisk, sætter fiskerne sig ned for at sortere fiskene. De gode samler de sammen i kurve, men de dårlige smider de væk.
49. Sådan vil det gå ved verdens ende: Englene vil komme og adskille de onde fra dem, som Gud kan acceptere.
50. De onde bliver kastet i ildovnen, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.”
51. “Forstår I nu billederne?” spurgte Jesus. “Ja,” svarede disciplene, “det gør vi.”
52. Så tilføjede han: “Hvis en skriftlærd lader sig oplære i Guds riges principper, kan han sammenlignes med en mand, som har både nyt og gammelt at tage frem fra sit forråd.”
53. Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene
54. og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: “Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om?
55. Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas.
56. Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?”
57. Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: “Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.”
58. På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.