Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 13:41-50 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

41. Menneskesønnen vil sende sine engle ud for at fjerne alt det, som fører mennesker til frafald, og dem, som handler ondt. Det hele bliver samlet sammen

42. og kastet i ovnen for at blive brændt. Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt.

43. Men de, som hører Gud til, vil stråle som solen i deres Fars rige. Lad dem høre, som har øre!”

44. Jesus fortsatte: “Med Guds rige er det som med en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt skatten og blev så glad, at han straks dækkede den til igen og solgte alt, hvad han ejede, for at kunne købe den mark.

45. Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler.

46. En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe den.”

47. Jesus kom med endnu et billede på Guds rige. “Når et vod bliver lagt ud i søen og trukket gennem vandet, kommer der alle slags fisk i nettet.

48. Efter at nettet er trukket op på stranden, fyldt med fisk, sætter fiskerne sig ned for at sortere fiskene. De gode samler de sammen i kurve, men de dårlige smider de væk.

49. Sådan vil det gå ved verdens ende: Englene vil komme og adskille de onde fra dem, som Gud kan acceptere.

50. De onde bliver kastet i ildovnen, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 13