Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 13:15-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. For dette folk går rundt med lukkede øjne,så de intet ser.De har ørerne tilstoppede,så de intet hører.Deres hjerter er tillukkede,så de ikke føler anger eller skyld.Derfor kommer de ikke til mig,så jeg kan helbrede dem.’

16. Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre.

17. Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har i tidens løb længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.

18. Nu får I så forklaringen på billedet med landmanden, der såede korn på sin mark:

19. Nogle mennesker er som vejen. De hører budskabet om Guds rige, men tager ikke imod det. Så kommer den Onde og piller de ord væk, som blev sået i deres sind.

20. Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører budskabet, tager de straks imod det med glæde.

21. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 13