13. Grunden til, at jeg taler til dem i billeder, er, at selv om de har øjne, ser de dog ikke. De har ører, men hører dog ikke og forstår ikke.
14. På dem opfyldes profeten Esajasʼ ord, for Gud talte på følgende måde gennem ham:‘I hører, men forstår dog intet.I ser, men fatter dog intet.
15. For dette folk går rundt med lukkede øjne,så de intet ser.De har ørerne tilstoppede,så de intet hører.Deres hjerter er tillukkede,så de ikke føler anger eller skyld.Derfor kommer de ikke til mig,så jeg kan helbrede dem.’
16. Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre.
17. Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har i tidens løb længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.
18. Nu får I så forklaringen på billedet med landmanden, der såede korn på sin mark:
19. Nogle mennesker er som vejen. De hører budskabet om Guds rige, men tager ikke imod det. Så kommer den Onde og piller de ord væk, som blev sået i deres sind.
20. Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører budskabet, tager de straks imod det med glæde.
21. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.
22. Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og den forførende materialisme kvæler ordet, så det ikke kan bære frugt.
23. Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager det til sig. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”
24. Her er et andet billede, Jesus brugte for at forklare, hvad der sker i Guds rige: “En landmand såede god hvede i sin mark.
25. Men en nat, da folkene lå og sov, kom hans fjende og såede ukrudt oven i hveden. Derefter forsvandt han.
26. Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele.
27. Landmandens medhjælpere kom hen til ham og spurgte: ‘Du såede jo god hvede i din mark, men nu er den fuld af ukrudt! Hvordan kan det gå til?’
28. ‘Det er min fjende, der har gjort det,’ svarede han. ‘Skal vi rive ukrudtet op?’ spurgte de så.
29. ‘Nej,’ sagde han, ‘så river I bare hveden med op.
30. Lad begge dele gro side om side indtil høsten. Så vil jeg give høstfolkene besked på at sortere ukrudtet fra, så det kan blive brændt, og vi kan bringe hveden i hus.’ ”