Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 11:21-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. “Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.

22. Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer.

23. Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.

24. Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”

25. Derefter udbrød Jesus: “Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge.

26. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”

27. Så fortsatte han: “Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.

28. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile.

29. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen.

30. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 11