Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 10:39-42 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

39. Den, der klamrer sig til livet her på jorden, vil miste det evige liv. Men den, der er parat til at give afkald på sit jordiske liv for min skyld, skal leve for evigt.

40. De, der tager imod jer, tager imod mig. Og de, der tager imod mig, tager imod Gud, som sendte mig.

41. De, der tager imod en profet, fordi profeten er sendt af Gud, skal få samme løn som profeten. Og de, der tager imod et menneske, der tilhører mig, fordi det tilhører mig, skal få samme løn.

42. Det siger jeg jer: Den, der giver bare et glas koldt vand til den ringeste af mine disciple, fordi det er en discipel af mig, skal ikke gå glip af sin løn.”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 10