4. Derefter så disciplene Elias og Moses komme til syne og tale med Jesus.
5. “Mester, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. “Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”
6. Han tænkte ikke over, hvad han sagde, for de var alle helt forfærdede.
7. Så kom der en sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: “Det er min elskede Søn! Lyt til ham!”
8. Da de igen så sig omkring, var Moses og Elias forsvundet, og de var alene med Jesus.
9. På vej ned ad bjerget sagde Jesus til sine tre ledsagere, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set oppe på bjerget, før han var genopstået fra de døde.
10. De mærkede sig det, han sagde, men begyndte samtidig at diskutere indbyrdes, hvad det vil sige at genopstå fra de døde.
11. Disciplene spurgte nu Jesus: “Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”
12-13. Jesus svarede: “Det er rigtigt, at Elias går i forvejen og genopretter alt. Det siger jeg jer: ‘Elias’ har allerede været her, og de gjorde med ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham. Men hvordan kan det være, at selv om Elias skulle komme og genoprette alt, står der alligevel skrevet, at Menneskesønnen skal lide meget og behandles med foragt?”
14. Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde.
15. Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham.
16. Så spurgte Jesus dem: “Hvad drejer diskussionen sig om?”