21. Jesus vendte sig mod drengens far: “Hvor længe har han haft det sådan?”“Fra han var ganske lille,” lød svaret.
22. “Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os—hvis du kan!”
23. “Hvis jeg kan?” sagde Jesus. “For den, som tror, er alting muligt.”
24. “Jeg tror!” råbte faderen. “Hjælp mig med min vantro!”
25. Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: “Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!”
26. Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: “Han er død!”
27. Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene—og han blev stående.
28. Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: “Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
29. “Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,” svarede han.
30. Jesus og hans disciple forlod derefter den egn og vandrede gennem Galilæa, hvor de søgte at undgå for megen opmærksomhed,