25. Jesus lagde igen hænderne over mandens øjne, og nu blev hans syn normalt, så han kunne se alt tydeligt.
26. Derpå sendte Jesus ham hjem, idet han sagde: “Lad være med at sige det til nogen i landsbyen.”
27. Jesus og disciplene forlod nu Galilæa og satte kursen mod landsbyerne omkring Cæsarea Filippi. Undervejs spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”
28. “Nogle mener, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. “Andre siger, du er Elias eller en anden af de gamle profeter, der er genopstået.”
29. “Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”Peter svarede: “Du er Messias, den frelser, vi har ventet på!”
30. Jesus advarede dem dog imod at fortælle det til nogen.
31. Derefter gav Jesus sig til at fortælle dem om de lidelser, der ventede ham. “De vil forkaste mig alle sammen,” sagde han, “både ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. Til sidst dræber de mig—men på den tredje dag står jeg op fra de døde.”
32. Jesus talte frit ud om det, men Peter trak ham til side og prøvede at tale ham fra det.
33. Da vendte Jesus ryggen til Peter og irettesatte ham: “Gå væk fra mig, Satan! Du forstår jo ikke, hvad der er Guds vilje. Du ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”
34. Han kaldte nu alle disciplene og hele folkeskaren sammen og sagde: “De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.
35. De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der mister livet, fordi de holder fast ved mig og mit budskab, vil få det evige liv.
36. Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt?