Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 6:39-49 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

39. Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs,

40. og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.

41. Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud,

42. og alle fik nok og blev mætte.

43-44. 5000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.

45. Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort.

46. Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at bede.

47. Det var efterhånden blevet ud på natten, og båden var allerede et godt stykke ude på søen. Inde på land stod Jesus alene,

48. og han kunne se, hvordan disciplene sled i det med årerne, for de havde strid modvind. Kort før daggry kom Jesus gående ud til dem på vandet, og han nåede helt op på siden af båden, før de opdagede ham.

49. Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 6