34. Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at undervise dem om mange ting.
35. Sidst på eftermiddagen kom hans disciple hen til ham og sagde: “Det er ved at blive sent, og stedet her er øde.
36. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.”
37. “I kan give dem noget at spise!” svarede Jesus.“Vil du have, at vi skal købe brød for 200 denarer til alle de mennesker!” spurgte de.
38. “Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød,” svarede han.Et øjeblik efter kom de igen. “Vi har fem brød og to fisk,” sagde de.
39. Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs,
40. og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.
41. Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud,
42. og alle fik nok og blev mætte.
43-44. 5000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.
45. Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort.
46. Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at bede.
47. Det var efterhånden blevet ud på natten, og båden var allerede et godt stykke ude på søen. Inde på land stod Jesus alene,
48. og han kunne se, hvordan disciplene sled i det med årerne, for de havde strid modvind. Kort før daggry kom Jesus gående ud til dem på vandet, og han nåede helt op på siden af båden, før de opdagede ham.
49. Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.
50. Men Jesus råbte til dem: “I skal ikke være bange—det er mig!”
51. Så klatrede han op i båden til dem, og straks lagde vinden sig. Disciplene var overvældede og ude af stand til at fatte, hvad der foregik.
52. At Jesus netop havde udført et mirakel ved at bespise 5000 mennesker, var ikke nok til, at de forstod, at for ham var det overnaturlige naturligt.
53. De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret.
54. Aldrig så snart var de kommet ned fra båden, før folk genkendte ham.
55. De skyndte sig rundt i hele omegnen for at fortælle, at Jesus var kommet. En masse syge blev bragt til ham på bårer,