31. “I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. “Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise.
32. Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted.
33. Men mange mennesker, som havde set dem tage af sted, løb langs bredden og nåede frem til stedet i forvejen. Også mange folk fra byerne deromkring sluttede sig til flokken.
34. Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at undervise dem om mange ting.
35. Sidst på eftermiddagen kom hans disciple hen til ham og sagde: “Det er ved at blive sent, og stedet her er øde.
36. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.”
37. “I kan give dem noget at spise!” svarede Jesus.“Vil du have, at vi skal købe brød for 200 denarer til alle de mennesker!” spurgte de.
38. “Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød,” svarede han.Et øjeblik efter kom de igen. “Vi har fem brød og to fisk,” sagde de.
39. Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs,
40. og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.
41. Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud,
42. og alle fik nok og blev mætte.
43-44. 5000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.
45. Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort.