Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 6:24-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. Pigen løb ud til sin mor og spurgte: “Hvad skal jeg forlange?”“Johannes Døbers hoved,” svarede Herodias.

25. Pigen løb tilbage til kongen. “Giv mig Johannes Døbers hoved,” sagde hun, “nu med det samme—på et fad!”

26. Kongen blev hed om ørerne, men han kunne ikke få sig selv til at bryde den ed, han lige havde svoret foran alle gæsterne.

27. Så han gav straks en ordre til en af vagterne, som med det samme gik ned i fængslet og halshuggede Johannes.

28. Hovedet blev bragt op på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.

29. Da Johannesʼ disciple hørte, hvad der var sket, kom de og hentede hans lig og begravede det.

30. De apostle, som Jesus havde sendt ud to og to, kom nu tilbage og fortalte om alt det, de havde udført og undervist om.

31. “I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. “Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise.

32. Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted.

33. Men mange mennesker, som havde set dem tage af sted, løb langs bredden og nåede frem til stedet i forvejen. Også mange folk fra byerne deromkring sluttede sig til flokken.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 6