33. Den forskrækkede kvinde kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. “Det var mig,” sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele.
34. “Min ven, det var din tro, der reddede dig,” sagde Jesus. “Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.”
35. Mens han endnu stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: “Din datter er død,” sagde de til ham. “Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.”
36. Jesus hørte, hvad der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: “Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.”
37. Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairusʼ hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes.
38. Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset.
39. Jesus og disciplene gik indenfor. “Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. “Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.”
40. De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå.
41. Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: “Stå op, min pige!”
42. Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund.
43. “I må ikke sige det til nogen,” sagde Jesus strengt, “og sørg for, at hun får noget at spise.”