Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 4:24-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. Jesus fortsatte: “Læg godt mærke til, hvad I hører. I skal modtage i samme forhold, som I giver. Ja, I skal få endnu mere, end I har givet.

25. De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det hele.”

26. Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: “En landmand går ud og sår korn i sin mark.

27. Så går han hjem, og den ene dag følger den anden. Mens han sover, og mens han er vågen, vokser kornet ude på marken, uden at han kan forklare, hvordan det går til.

28. Jorden bærer frugt helt af sig selv. Først strå, så aks og til sidst kerner i aksene.

29. En dag står hele marken moden og er klar til høst. Så kommer landmanden med sin segl for at gå i gang med indhøstningen.”

30. Jesus fortsatte: “Hvad kan vi sammenligne Guds rige med? Hvilket billede kan vi bruge?

31. Jo, Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste.

32. Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.”

Læs fyldestgørende kapitel Markus 4