Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 4:14-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord.

15. Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem.

16. Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde.

17. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

18. Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet,

19. men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det.

20. Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”

21. Jesus fortsatte: “Hvis nogen tænder en lampe, er det vel ikke for at stille den under en spand eller ind under sengen? Nej, de stiller lampen højt og frit, så den kan sprede sit lys.

22. Det, som er skjult, vil komme frem, så man kan se det, og det, som er hemmeligt, vil blive åbenbaret.

23. Lad dem høre, som har øre!”

24. Jesus fortsatte: “Læg godt mærke til, hvad I hører. I skal modtage i samme forhold, som I giver. Ja, I skal få endnu mere, end I har givet.

25. De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det hele.”

26. Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: “En landmand går ud og sår korn i sin mark.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 4