8. Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: “Hvorfor tænker I sådan?
9. Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‘Dine synder er tilgivet,’ eller: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’?
10. Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder.”
11. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: “Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!”
12. Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. “Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.
13. Senere gik Jesus igen ud langs Galilæasøen. En masse mennesker fulgte i hælene på ham, og han underviste dem, mens han gik.
14. Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæusʼ søn, sidde der. “Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.
15. Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre “syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret.
16. Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: “Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”
17. Jesus hørte det og svarede: “Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‘frelste’ jo ikke, at de har brug for!”
18. En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: “Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannesʼ disciple gør det?”
19. “Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus.
20. “Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.