Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 2:5-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: “Min ven, dine synder er dig tilgivet!”

6. Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv:

7. “Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”

8. Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: “Hvorfor tænker I sådan?

9. Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‘Dine synder er tilgivet,’ eller: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’?

10. Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder.”

11. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: “Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!”

12. Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. “Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.

13. Senere gik Jesus igen ud langs Galilæasøen. En masse mennesker fulgte i hælene på ham, og han underviste dem, mens han gik.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 2