16. Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: “Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”
17. Jesus hørte det og svarede: “Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‘frelste’ jo ikke, at de har brug for!”
18. En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: “Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannesʼ disciple gør det?”
19. “Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus.
20. “Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.
21. Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre.
22. Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”
23. En dag, da det var sabbat, gik Jesus og hans disciple langs en kornmark, og mens de gik, plukkede disciplene nogle aks og spiste kernerne.
24. Nogle af farisæerne irettesatte Jesus: “Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”
25. “Har I aldrig læst om, hvad David gjorde, da han og hans mænd kom i nød og blev sultne?” svarede Jesus.
26. “På den tid da Ebjatar var ypperstepræst, gik David hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som egentlig kun præsterne havde lov til at spise af.”
27. Så tilføjede han: “Sabbatten blev til for menneskets skyld—mennesket blev ikke til for sabbattens skyld.
28. Altså er Menneskesønnen herre over sabbatten.”