6. Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være.
7. På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.
8. Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede.
9. “Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus.
10. Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.
11. Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.
12. “Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus.
13. “Korsfæst ham!” råbte de tilbage.
14. “Hvorfor det?” sagde Pilatus. “Hvad ondt har han gjort?”Men de råbte blot endnu højere: “Korsfæst ham!”
15. Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
16. Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen.
17. De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet.
18. Så begyndte de at råbe: “Længe leve jødernes konge!”
19. Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham.
20. Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.