Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 15:24-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.

25. Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted.

26. På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: “Jødernes konge”.

27. Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.

29. Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: “Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage!

30. Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”

31. Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. “Den er god med ham,” sagde de til hinanden. “Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde.

32. Og han skulle være ‘Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.

33. Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 15