Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 14:65-72 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

65. Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: “Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.

66. Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi,

67. fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: “Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”

68. Peter benægtede det med det samme. “Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.

69. Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: “Ham dér er en af dem.”

70. Atter benægtede Peter det.Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: “Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”

71. Peter benægtede det igen og sagde: “Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”

72. I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: “Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 14