Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 14:50-58 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

50. Derefter flygtede alle disciplene.

51. Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort. Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham,

52. viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.

53. Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes.

54. Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.

55. Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser.

56. Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.

57. Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd:

58. “Vi har selv hørt ham sige: ‘Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ”

Læs fyldestgørende kapitel Markus 14