30. Jesus svarede ham: “Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
31. “Aldrig i livet!” forsikrede Peter. “Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.
32. De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. “Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus.
33. Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro.
34. “Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. “Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”
35. Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham.
36. “Far,” bad han, “alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37. Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. “Simon, sover du?” sagde han. “Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld?
38. Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39. Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før.
40. Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.
41. Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: “Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold.
42. Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”