20. “Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. “Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig.
21. Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
22. Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: “Tag imod dette brød. Det er mit legeme.”
23. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf.
24. Han sagde: “Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye pagt.
25. Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”
26. Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen, gik de ud mod Olivenbjerget.