Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 14:14-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‘Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’

15. Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”

16. De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.

17. Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv.

18. Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: “Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!”

19. Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: “Det er vel ikke mig?”

20. “Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. “Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig.

21. Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

22. Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: “Tag imod dette brød. Det er mit legeme.”

23. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf.

24. Han sagde: “Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye pagt.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 14