11. De blev glade, da de hørte det, og de lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde ham.
12. På den første af påskefestens dage—den dag, hvor man slagtede lammene til påskemåltidet—spurgte disciplene Jesus: “Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?”
13. Jesus sagde da til to af sine disciple. “Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham,
14. og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‘Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’
15. Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”
16. De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.
17. Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv.
18. Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: “Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!”
19. Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: “Det er vel ikke mig?”
20. “Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. “Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig.
21. Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
22. Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: “Tag imod dette brød. Det er mit legeme.”
23. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf.