33. Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv—det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.”
34. Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: “Du er ikke langt fra Guds rige!” Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.
35. Mens Jesus underviste folk inde på templets område, spurgte han: “Hvorfor siger de skriftlærde, at Messias skal være en søn af David?
36-37. David kalder jo Messias for sin herre—og han var inspireret af Helligånden, da han sagde det:‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,imens jeg overvinder dine fjender.’Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”Den store skare lyttede til ham med begejstring.
38. Jesus fortsatte: “Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader.
39. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage.
40. Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.”
41. Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb,
42. men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri.
43. Jesus kaldte på disciplene. “Så I den fattige enke der?” spurgte han. “Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre.
44. De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.”