26. Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‘Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’
27. Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.”
28. En af de skriftlærde, der stod og lyttede, syntes, at Jesus havde givet et godt svar. Derfor kom også han frem med sit spørgsmål: “Hvilket bud er det vigtigste?”
29. Jesus svarede: “Det vigtigste bud lyder således:‘Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene.
30. Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke!’
31. Et andet bud lyder således:‘Du skal elske din næste som dig selv.’Det er de to vigtigste bud.”
32. “Ja, Mester,” svarede den skriftlærde. “Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud.
33. Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv—det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.”
34. Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: “Du er ikke langt fra Guds rige!” Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.
35. Mens Jesus underviste folk inde på templets område, spurgte han: “Hvorfor siger de skriftlærde, at Messias skal være en søn af David?