12. De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.
13. Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.
14. Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: “Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
15. Jesus gennemskuede deres hykleri. “Hvorfor sætter I fælder for mig?” sagde han. “Ræk mig en mønt!”
16. De rakte en mønt frem. “Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. “Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”“Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
17. “Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.” De var målløse over hans svar.
18. Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål:
19. “Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.
20. Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn.