21. Peter huskede, hvad Jesus dagen forinden havde sagt til træet, og han udbrød: “Se, Mester! Det figentræ, du forbandede, er visnet!”
22. Jesus svarede sine disciple: “Ja, I må have tro til Gud.
23. Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‘bjerg’: ‘Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske.
24. På den baggrund siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om—tro, at I har fået det, så er det jeres!
25. Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået.
26. Men hvis I ikke tilgiver, så vil jeres Far, som er i Himlen, heller ikke tilgive jeres synder.”
27. Kort efter nåede de frem til Jerusalem, hvor Jesus straks gik op på tempelpladsen for at undervise. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og nogle andre jødiske ledere kom hen og konfronterede ham.
28. “Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
29. “Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. “Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.
30. Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke? Svar mig på det.”
31. De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare: “Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham.
32. Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.” Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.
33. Derfor svarede de: “Det ved vi ikke.”“Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her,” sagde Jesus.