26. Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: “Hvem kan så få det evige liv?”
27. Jesus så på dem og sagde: “Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”
28. “Hvad så med os?” spurgte Peter. “Vi har jo forladt alt for at følge dig.”
29. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab,
30. skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde—men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden.
31. Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”
32. Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu de Tolv til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.
33. “Når vi kommer til Jerusalem,” sagde han, “vil Menneskesønnen blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil dømme mig til døden og udlevere mig til romerne,
34. som vil håne mig og spytte på mig. Jeg vil blive pisket og til sidst slået ihjel. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
35. Lidt senere gik Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes, hen til Jesus og sagde: “Mester, vi vil bede dig gøre noget for os.”
36. “Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?” spurgte Jesus.
37. “Når du bliver konge i Guds rige, vil vi gerne sidde på de troner, der står nærmest ved din. Den ene af os på højre side og den anden på venstre side.”
38. “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme? Kan I følge mig i den smertefulde dåb, som jeg skal igennem?”
39. “Ja, det kan vi.”“Godt, I skal få lov at tømme samme bæger og døbes med samme dåb som jeg,
40. men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Gud har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
41. Da de andre ti disciple hørte, hvad Jakob og Johannes havde bedt om, blev de vrede.
42. Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små.