22. Manden blev ilde til mode over det svar og gik nedslået bort. Han var nemlig meget rig.
23. Jesus kiggede rundt på disciplene. “Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige,” sagde han.
24. De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: “Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.
25. Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26. Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: “Hvem kan så få det evige liv?”
27. Jesus så på dem og sagde: “Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”
28. “Hvad så med os?” spurgte Peter. “Vi har jo forladt alt for at følge dig.”
29. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab,
30. skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde—men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden.
31. Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”
32. Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu de Tolv til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.