Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 8:42-56 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

42. for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.

43. Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp.

44. Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.

45. “Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.Da ingen meldte sig, sagde Peter: “Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”

46. “Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, “for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”

47. Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.

48. Jesus sagde da til hende: “Min ven, det er din tro, der har reddet dig! Fred være med dig!”

49. Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: “Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.”

50. Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: “Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”

51. Da de nåede frem til huset, ville Jesus kun have Peter, Johannes, Jakob og den lille piges forældre med ind i det værelse, hvor hun lå.

52. Huset var fyldt med grædende og jamrende mennesker. “Lad være med at græde,” sagde Jesus. “Hun er ikke død. Hun sover bare.”

53. Men de lo overbærende, for de vidste godt, at hun var død.

54. Jesus gik hen og tog pigen i hånden. “Stå op, lille pige!” kaldte han.

55. Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op. Så sagde Jesus, at de skulle give hende noget at spise.

56. Forældrene var ude af sig selv af undren, men Jesus sagde, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad der var sket.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 8