Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 7:27-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:‘Jeg vil sende min udsending foran dig.Han skal berede vejen for dig.’

28. Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

29. Alle de, som hørte Johannesʼ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannesʼ dåb.

30. Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe.

31. Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?

32. Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

33. Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden god mad og vin, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’

34. Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’

35. Nuvel, Guds visdom erfares af alle, som søger den.”

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 7