Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 7:23-42 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

23. Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”

24. Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren: “Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I da? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel?

25. En mand klædt på som fyrste? Nej, de der bærer fornemme klæder og lever i rigdom og pragt, finder man i kongelige paladser.

26. Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet.

27. For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:‘Jeg vil sende min udsending foran dig.Han skal berede vejen for dig.’

28. Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

29. Alle de, som hørte Johannesʼ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannesʼ dåb.

30. Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe.

31. Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?

32. Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

33. Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden god mad og vin, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’

34. Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’

35. Nuvel, Guds visdom erfares af alle, som søger den.”

36. En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem.

37. En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie.

38. Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem.

39. Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: “Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.”

40. “Simon,” sagde Jesus, “jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”“Hvad er det, mester?” spurgte farisæeren.

41. “Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer, mens den anden kun skyldte 50.

42. Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?”

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 7