Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 7:13-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. “Græd ikke!” sagde han.

14. Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. “Unge mand,” sagde han, “rejs dig op!”

15. Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor.

16. Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. “En stor profet er midt iblandt os,” sagde de. “Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.”

17. Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.

18-19. Johannes Døbers disciple fik snart at høre om alt det, Jesus gjorde, og de fortalte det til Johannes, der sad i fængsel. Han sendte så to af dem til Jesus med et spørgsmål: “Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”

20-21. Da de to udsendinge kom til Jesus, fandt de ham i færd med at helbrede mange syge og uddrive de onde ånder. Selv mange blinde fik deres syn. Da de kom frem med Johannesʼ spørgsmål,

22. svarede han: “Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, der erkender deres behov for hjælp.

23. Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”

24. Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren: “Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I da? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel?

25. En mand klædt på som fyrste? Nej, de der bærer fornemme klæder og lever i rigdom og pragt, finder man i kongelige paladser.

26. Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet.

27. For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:‘Jeg vil sende min udsending foran dig.Han skal berede vejen for dig.’

28. Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

29. Alle de, som hørte Johannesʼ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannesʼ dåb.

30. Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe.

31. Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?

32. Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 7