7. Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.
8. Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: “Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”
9. Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.
10. Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæusʼ sønner. Men Jesus sagde til Simon: “Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”
11. Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.
12. I en af de byer, Jesus besøgte, var der en mand, som var hårdt angrebet af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig med ansigtet mod jorden. “Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!” bad han.
13. Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask!” I samme øjeblik forsvandt spedalskheden.