23. Jesus svarede: “I vil sikkert bruge ordsproget: ‘Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‘Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’
24. Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.
25-26. Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.
27. Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Naʼaman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”
28. Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende.
29. De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned,
30. men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
31. Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen,
32. og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.
33. Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals:
34. “Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
35. “Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd.
36. De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: “Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.”
37. Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.
38. Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende,
39. og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.