17. og man rakte ham profeten Esajasʼ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:
18. “Herrens Ånd er over mig,fordi han har udvalgt mig.Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,forkynde frihed for de fangne,give nyt syn til de blinde,og rejse dem op, som er blevet trampet ned.
19. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,som kommer til ham.”
20. Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst. Alle i synagogen stirrede spændt på ham.
21. “I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.
22. Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias, det kunne de ikke acceptere. “Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.
23. Jesus svarede: “I vil sikkert bruge ordsproget: ‘Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‘Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’
24. Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.
25-26. Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.
27. Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Naʼaman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”
28. Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende.
29. De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned,
30. men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
31. Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen,
32. og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.
33. Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals:
34. “Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”