31. Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.
32. “Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden.
33. Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede,
34. og de blev modtaget med ordene: “Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”
35. De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
36. Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!”
37. De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.
38. “Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. “Og hvorfor tvivler I?
39. Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”
40. Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne.
41. Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: “Har I noget at spise her?”
42. De rakte ham et stykke stegt fisk,
43. og han spiste det, mens de stirrede på ham.
44. “Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?”