Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 24:10-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene,

11. som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.

12. Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.

13. Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer fra Jerusalem.

14. Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket,

15. kom Jesus selv og fulgtes med dem.

16. Men de genkendte ham ikke.

17. “Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.De standsede og så bedrøvet på ham.

18. Den ene, som hed Kleofas, svarede: “Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”

19. “Hvad er der sket?”“Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham.

20. Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet.

21. Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”“Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. “I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet,

22. og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 24