41. Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.”
42. Så sagde han: “Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”
43. Jesus svarede: “Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”
44-45. Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem.
46. Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: “Far, jeg betror dig min ånd!” Med de ord udåndede han.
47. Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: “Den mand var i virkeligheden uskyldig!”
48. De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad.
49. De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.
50-51. Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messiasʼ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa.
52. Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret.
53. Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget.
54. Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.
55. Da Jesu lig blev ført bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i.